Du er her:  Susannemeelbye.dk » Politiet forundret: Nye oplysninger i dobbeltmordet på Peter Bangs Vej gravet frem af journalist

Politiet forundret: Nye oplysninger i dobbeltmordet på Peter Bangs Vej gravet frem af journalist

Af Journalist Dennis Bach Wormark

Den velkendte sag om dobbeltmordet på et ægtepar, der fandt sted i 1948 i København på Peter Bangs Vej, er aldrig blevet opklaret – og ingen sigtelser har nogensinde fundet sted. Men her 71 år senere bliver en svensk konsul, August Schmitz jr., indhentet af fortiden, da den danske journalist, Susanne Meelbye, afslører hans bedrageri i dobbeltmordet på Peter Bangs Vej og giver ham et meget stærkt motiv. Ifølge en københavnsk politimand, der har fulgt sagen nøje gennem mange år, er journalistens arbejde det mest veldokumenterede og skudsikre, der hidtil har set dagens lys.

Det perfekte bedrag” hedder bogen af Susanne Meelbye, der river op i den mere end 71 år gamle mordgåde. Den research, der ligger til grund for bogen, roses af politiet og fremhæves som et af de bedste og mest kvalificerede bud på, hvad motivet for dobbeltmordet var. Og som noget helt nyt i sagen retter Susanne Meelbye sigtekornet mod den svenske storbedrager.

“Hun er kommet frem til noget, hvor jeg som politimand siger, at det giver mening. Det kunne meget vel være årsagen til, at drabet fandt sted. Jeg er imponeret over det arbejde, hun har lavet, og hun har brugt rigtig meget tid. Hun kan dokumentere alt,” siger Vicepolitikommissær hos Station City i København, Kim W. Vammen, der været i Politiet på Frederiksberg siden 1978 og har fulgt Susanne Meelbyes arbejde på tæt hold.

Svensker bag hvidvask-sag blev aldrig mistænkt som bagmand

I sit arbejde med den mystiske mordgåde tilbage fra efterkrigstiden afdækker Susanne Meelbye meget systematisk og veldokumenteret, hvordan den dømte, svenske storsvindler, August Schmitz, har et klart motiv og forbindelse til afdøde kontorchef Vilhelm Jacobsen.

Fællestræk i det bedrageri, Schmitz laver i Sverige og Danmark:

Ulden har svingende kvalitet.

  • Schmitz kommer med undskyldninger og snakker udenom.
  • Faktureringen stemmer ikke overens med varen.
  • Schmitz giver andre skylden.

Fakta om ting, som politiet ikke har efterforsket eller forholdt sig til:

  • Politiet vidste, at August Schmitz havde en verserende retssag mod staten i Sverige, der ikke var afsluttet, da han indledte et samarbejde med de 13 danske fabrikanter. Retssagen blev afsluttet ved Højesteret tre måneder før Jacobsens død, nemlig november 1947.
  • Jacobsen skrev et brev til August Schmitz den 6. januar 1948, hvor han direkte siger til Schmitz: ”Jeg tør ikke alene tage ansvaret”. Det interessante ved dette brev er, at politiet ikke har det med i deres oversigt over brevveksling i Italien-sagen. Det er første gang i brevvekslingen, at kontorchef Jacobsen giver udtryk for, at han står i en situation, hvor han alene ikke tør tage ansvaret for, hvordan gruppen får uld til landet. Hvorfor skal Jacobsen alene tage ansvar, han var jo kun sekretær for Gruppen, eller har han spillet en hel anden rolle, som ingen tidligere har hverken tænkt eller kunnet forestille sig?
  • Politiet har aldrig forholdt sig til og efterforsket om de breve, der ligger i Italien-sagen, er ægt, eller rekonstrueret til lejligheden. Vigtige spor er dermed gået tabt, da flere breve bærer præg af, at de er rekonstrueret.
  • Holten blev aldrig direkte spurgt, om de havde fusket med regnskaber i firmaet, var det et af de spørgsmål, som politiet ikke ville eller måtte stille familien?
  • I Schmitz’ tilfælde tegner der sig et lignende billede. I 1952 tager dansk politi til Malmø for at afhøre Schmitz. Denne afhøring bliver overværet af svensk politi. Allerede dengang vidste dansk politi, at Det Schmitz løj under afhøringen. Det fremgår af politirapporten, der er skrevet i 1952:
  • “… det danske politi tror ikke på hans forklaring, og vi mener, at han har lavet en ulovlig handel med provisionspartiet. Baggrunden for, at han ikke fortæller sandheden, kan være, at det svenske politi er til stede under afhøringen… “Dette spor forfulgte dansk politi heller aldrig. Var det også, fordi de ikke ville eller måtte forfølge sporet, ligesom med familien Holten?

Italien-sagen var et forretningskoncept bestående af 13 af de største klædegrossister i landet, der var gået sammen om at importere uld fra Italien til Danmark. Vilhelm Jacobsens kontaktperson mellem Danmark og Italien var den svenske forretningsmand August Schmitz jr. Han skulle sørge for, at ulden blev forarbejdet og transporteret til Danmark.

Ifølge Susanne Meelbyes oplysninger, hvor aktindsigt i gamle dokumenter og regnskaber ligger til grund, havde Jacobsen havde oparbejdet en vrede og frustration overfor August Schmitz jr., da han hele tiden lavede om på aftaler ift. import. Hvis Jacobsens afslørede over for gruppen, at svenskeren gentagne gange ikke overholdt sine aftaler ville det kunne destruere svenskerens forretning, antyder Meelbye i sine fremlagte beviser i bogen.

Motivet til drab: Penge. Afsløring af svindel og bedrageri.

Den, som har det stærkeste motiv, er August Schmitz junior. Han følte jorden brænde under sig, da Jacobsen skriver brevet 6. januar 1948, hvor han forlanger, at Schmitz kommer til et møde i København

Han stod desperat og manglede penge, der skulle falde inden for nær fremtid. Fortiden havde indhentet ham, nu kunne han ikke længere løbe fra, at han havde begået bedrageri, dengang han havde været direktør for Malmø Yllefabrik AB. En prestigefyldt stilling, som han havde overtaget efter sin far, Schmitz senior, men som han misbrugte på det groveste.

I november 1947 faldt dommen, og han blev dømt til at betale 284 438 SEK og 28 748 SEK i sagsomkostninger for at have blandet celluld i uldproduktionen. Selvom Schmitz arbejdede i et firma, han var medejer af, kunne han ikke automatisk forvente, at firmaet betalte for en ulovlighed, som han personligt hæftede for. Det var grunden til, at han fik meget travlt med at få solgt sit provisionsparti i slutningen af december 1947.

Kom det frem, at August Schmitz junior havde en uafsluttet retssag mod den svenske stat, hvor han og hans firma Malmø Yllefabrik AB havde begået bedrageri, vidste han godt, at den danske stat ville blokere for, at han fortsat kunne lave handler i Danmark, hvilket ville være en katastrofe for hans renommé som konsul og forretningsmand.

Holten-familien havde også meget at tabe, hvis det kom frem, at de havde arbejdet sammen med en svindler. De danske myndigheder ville granske alle de importtilladelser, som firmaet havde fået gennem årene. Tilladelser, som kunne vise sig at være ugyldige. Skete dette, ville det få uoverskuelige konsekvenser for firmaet Carl Holten A/S og de 12 andre firmaer, som i fællesskab havde søgt om at indføre uld for millioner af kroner. Havde Hans Holten haft rent mel i posen, ville han ikke have blandet sig i politiets arbejde og fået stoppet den del af efterforskningen, der handlede om familien Holten.

“Hendes research er meget grundig og korrekt, og hun forholder sig udelukkende til det, hun kan dokumentere. Der er ingen konspirationsteorier i hendes bog, som man ser det i andre bøger om sagen,” siger Vicepolitikommissær, Kim W. Vammen.

Politiet erkender mangelfuld efterforskning og blåstempler Meelbyes research

I kølvandet, fristes man næsten til at sige, på Danske Banks store skandalesag om hvidvask, graver journalist, Susanne Meelbye, oplysninger frem om den omtalte svensker, som var en stor medaktør inden for uldimporten.

Igennem mere end fem år efterforskede hun på ene hånd sagen om August Schmitz. En sag, som både hun og Politiet er forundret over, ikke blev efterforsket.

“Der er blevet skrevet ca. 20.000 rapporter i Peter Bangs Vej-sagen. Jeg vil give hende ret i, at man skulle have koncentreret sig mere om aftalen med August Schmidt, og jeg er imponeret over det arbejde, hun har lavet og brugt rigtig meget tid. Hun kan dokumentere alt. Set i bagkundskabens klare lys har Politiet nok ikke gjort det godt nok, men man må opholde det mod tiden dengang, hvor der ikke var computere og DNA-arbejde,” siger Kim W. Vammen.

Selv er forfatteren til bogen begejstret for Politiets blåstempling af det arbejde, hun har lagt for dagen.

“Jeg er sindssygt glad for, at Kim (red. Kim W. Vammen, Vicepolitikommissær) ser det på det på den her måde. Det gør hele mit arbejde sliddet værd, at det bliver blåstemplet af en politimand”, slutter Susanne Meelbye.

Pressen skriver:

Sydsvenskan
sep. 2019 Hon har hittat nya spår i 70-årigt mord
Læs her

Jyllands-Posten jul. 2019 Sagen uopklaret: Havde mystisk dødsfald forbindelse til dobbeltmord på ægtepar?
Læs her

Flere indlæg fra samme kategori

Det Perfekte Bedrag

Kildeliste: Det Perfekte Bedrag Hovedkilder Journalsager (1920-1951) XIV.b-34 Frederiksberg Politis efterforskning af mordet på...