Første Elsker kærlighedsroman

Første elsker

Beskrivelse

 

Både før og nu handler al god litteratur om de modsætninger, der altid opstår i livet. Økonomiske såvel som følelsesmæssige. Det gælder også for denne kærlighedsroman fra starten af 1900-tallet, der tager dig med på en spændende rejse gennem livet.

Historien handler om en mands kamp for at vinde den rige piges hjerte. Men hvordan gør du det, når hendes virkelighed er så fjern fra din egen, og du lever i en tid, hvor man gifter sig med en fra samme samfundslag? Hverken mere eller mindre. Det er en almengyldig fortælling om det gode mod det onde, hvor kærlighedens til tider trange kår får spalteplads.

Læs med og fordyb dig i en fortælling, der både rummer store personager, lidenskab og død. For sådan er sandheden og livet desværre også – her fint eksemplificeret ved den spirende kærlighed mellem vores to hovedpersoner, hvor slutningen måske alligevel ikke er så lys.

 

Palle Adam Vilhelm Rosenkrantz (22. april 1867 i Helsingør – 1. oktober 1941 i Charlottenlund) var en dansk baron, jurist, forfatter og oversætter. Palle Rosenkrantz var søn af baron Iver Holger Rosenkrantz (1813-73). Han er opkaldt efter en af sine forfædre, Palle Rosenkrantz (f. 1587). Palle Rosenkrantz slog igennem som dansk krimi-pioner med den historiske roman Mordet i Vestermarie (1902), efterfulgt af bl.a. Hvad Skovsøen gemte (1903) og Barberkniven (1907), samt novellesamlingen Privatdetektiven (1905).