Mordet på Moster Sagen genoptaget

Mordet på Moster Sagen genoptaget

Beskrivelse

 

Else langkjærs død blev henlagt som selvmord, men virkeligheden var langt mere mørk. Læs niecens fortælling om mordet på moster. 

Susanne Meelbyes fortælling “Mordet på Moster sagen Genoptaget” er den gribende beretning om Else Langkjærs mystiske død i 1946. En sag, hvor politiet konkluderede, at der var tale om selvmord. På trods af at sporene pegede i en anden retning – drab.

For hvad skete der egentlig i Else Langkjærs lejlighed den dag, hvor hun bliver fundet bevidstløs? Og hvor stammede de 17 læsioner på hendes krop fra? Susanne Meelbye får aktindsigt i politiets efterforskning og viser i bogen, at alt måske ikke er på den måde, som ordensmagten (for hurtigt) konkluderede.

Susanne Meelbye, der i øvrigt er Else Langkjærs niece, optrevler i denne spændende autentiske krimi alle de spor, som politiet burde have undersøgt til bunds. Både politirapporter, afhøringer og samtidens aviser tages under kyndig behandling, og alt peger på en helt anden konklusion: At Else Langkjær blev tævet ihjel.

Læs bogen og få et unikt og spændende indblik i Susanne Meelbyes utrættelige søgen efter sandheden om mosterens død og de bestræbelser, hun gør sig for at få vist, at fortællingen om Else Langkjær skulle have haft helt andre konsekvenser.

Læs anmeldelser af Morder på Moster Sagen genoptaget

Forfatter Susanne Meelbye fortæller om mordet på moster